Ejendomsadministration - Aunbøl A/S - Ejendomsadministration

Ejendomsadministration

Ejendomsadministration

Flere og flere ejendomsejere, ejerforeninger og andelsboligforeninger vælger at få en professionel ejendomsadministrator til at varetage den daglige drift. 

Kompliceret lovgivning indbyder nemt til konflikter, og stadigt mere omfattende krav til drift og vedligeholdelse gør det ofte svært at få økonomi i ejendommen. Der sker hele tiden ændringer inden for ejendomsadministration, ikke mindst på det lovmæssige område.

Hos Aunbøl deltager vi i kurser og konferencer, så vi altid kan vejlede om den aktuelle udvikling og om de fremtidige forhold, der skal tages højde for.

Vi har et koncept, som ikke ret mange udbyder. Konceptet består af administration, ejendomsservice, renoveringsopgaver, bogføring samt et komplet årsregnskab. Årsregnskabet udarbejdes og revideres af et registreret revisionsfirma, som vi har kontorfællesskab med. Ved spørgsmål af juridisk karakter samarbejder vi med et advokatfirma.

Hver aftale tilpasses efter kundens individuelle ønsker og behov. Vores kunder betaler kun for den ydelse, de vælger at gøre brug af. Vi vil ikke tjene egne interesser, ved at putte vore kunder ind i kasser, som vi på forhånd har tilpasset vore produkter til. Vi lægger stor vægt på altid at opnå en ordentlig forståelse af vore kunders behov, så vi kan sikre at administrationsaftalen omfatter præcis, hvad den skal – hverken mere eller mindre.

Klik her og læs vores ejendomsservice

Læs her om de mange fordele ved at benytte vores ejendomsservice